Nyhed -
GLS hædret med CSR People prisen 2019
GLS er stolte af prisen. Virksomhedens CSR-vision er netop at bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund ved at være proaktivt engageret i lighed, uddannelse, ansættelse og miljø. GLS arbejder bl.a. med fleksible rammer og bred hensyntagen i alle ansættelsesforhold og ønsker, at deres medarbejdere i alle led oplever en høj grad af frihed under ansvar og medindflydelse i deres daglige arbejde. ”Denne hæder er for os et stort klap på skulderen. Den bekræfter os i, at det vi gør er rigtigt, og den er med til at styrke vores ambition om at være med til at gøre en forskel” siger en glad Bitten Brun, Director Commercial, GLS Denmark A/S.
Usædvanlig rekrutteringsproces med bus
GLS har i dag 9 depoter i Danmark og er en mangfoldig arbejdsplads, hvor der er plads til alle uanset kultur, nationalitet og køn. Rekrutteringen af de godt 50 medarbejdere til det nye GLS depot i Horsens er sket i et tæt samarbejde med et særdeles engageret Horsens Jobcenter. For flere af jobkandidaterne var det nødvendigt med en opstart i roligt tempo og med individuelle skånehensyn. Derfor valgte GLS, som det første step i rekrutteringsforløbet, at tilbyde et 14 dages praktikforløb for at give de potentielle medarbejdere en mulighed for, sammen med dedikerede GLS kolleger, at fornemme, om dette var den rigtige hylde for dem. Og for at støtte dem yderligere, stillede virksomheden en bus til rådighed, som hentede dem hver morgen og kørte dem hjem igen hver dag efter arbejde i praktikperioden. I alt 27 kandidater var i praktik, heraf blev de 26 fastansat. Pr. 19. august 2019 er der blevet ansat 50 Horsens-borgere i GLS’ Depot Horsens, som i dag i alt beskæftiger 80 medarbejdere.
Det sociale ansvar i fokus
GLS Denmark ønsker at stå fast på sit sociale ansvar og udvide opfattelsen af, at GLS udover de kendte GLS-distributionsbiler med den gule pil, der bringer pakker fra a til b, samt de mere end 1600 PakkeShops fordelt over hele Danmark, også er både miljø- og kvalitetscertificeret og har et skarpt og målrettet fokus på at være med til at gøre en forskel i det omgivende samfund.