Gå til indhold
GLS spiller kort om arbejdsglæde og udvikling
GLS spiller kort om arbejdsglæde og udvikling

Nyhed -

GLS spiller kort om arbejdsglæde og udvikling

Selvom det i bund og grund ”bare” handler om at hente og distribuere pakker, er GLS en kompleks virksomhed med masser af tandhjul, der skal gribe velsmurte ind i hinanden for i sidste ende at sikre, at de rigtige pakker når ud til de rigtige modtagere, sikkert og til tiden. Det kan kun lade sig gøre, når alle ved, hvor vigtigt deres arbejde og kompetence er, og føler, at de bliver både set og hørt. Det skal der nu spilles kort om, på den seriøse måde, naturligvis.

GLS har designet et nyt koncept

Tankerne bag et nyt MUS-koncept, som HR og Marketing i GLS har udviklet sammen er, at ”når man gør det godt, får man det godt – og omvendt”. Og et af kodeordene er arbejdsglæde, for uden trivsel og tilfredshed ingen fremdrift og udvikling, hverken for medarbejder eller virksomhed.

Konceptet indeholder og kobler tre vigtige elementer sammen, for dermed at skabe en naturlig rød tråd mellem de HR-ledelsesprogrammer, GLS arbejder med:

  • OurJourney, som er navnet på GLS’ MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse (MTU)
  • MyJourney, der dækker den årlige MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS)
  • Medarbejdernes personprofiler

Ud fra resultaterne i MTU’en har hver enkelt medarbejder fået en personlig, elektronisk rapport med ideer og værktøjer til f.eks. personlig udvikling og indsatsområder. En rapport, der kan hjælpe til opretholdelsen af god trivsel.

Rapporten fra MTU’en bliver bygget ind i MUS’en, hvor også medarbejderens personprofil er en vigtig brik. Ledelse får også et særligt fokus, idet bl.a. lederens MTU-resultat ligeledes kommer med i spil. MUS bliver nu afviklet som et intuitivt kortspil, hvor det er op til den enkelte leder og medarbejder at give kortene værdi.

Spillet ender altid med to vindere: Medarbejderen og virksomheden.

Uddannelse af ca. 100 ”spilfordelere”
I løbet af maj er GLS klar til at undervise en lang række af sine ledere på tværs af organisationen i det ny-designede koncept. Lederne får f.eks. redskaber til at styrke fokus på - og ærligheden omkring - hvad der motiverer og driver den enkelte. Noget af det vigtigste vil være, at øge antallet af ”yes-oplevelser” blandt medarbejderne og skabe en høj grad af trivsel, performance og robusthed. Pga. Corona-situationen kommer undervisningen til at foregå elektronisk via Microsoft Teams.

Lysten der driver værket
Arbejdsglæde er vigtig for GLS. Den smitter, og den skaber energi og den berømte lyst, der driver værket. Det er arbejdsglæden, som i sidste ende betyder, at den enkelte har en god hverdag og derfor yder den bedste service overfor både kolleger og kunder. Den service, der i dag er vigtigere end nogensinde, skal sikre, at vi sammen og med fornyet energi kan bringe Danmark ind i en positiv fremtid.

Emner

Tags


GLS Denmark og GLS Group

GLS Denmark og GLS Express er datterselskaber af GLS Group. GLS Group leverer pålidelige pakkedistributionsløsninger af høj kvalitet til mere end 240.000 kunder og tilbyder derudover ekspres- og logistikydelser. "Kvalitetsførende indenfor pakkelogistik" – sådan lyder grundprincippet i GLS. Med egne selskaber og partnere dækker koncernen 40 lande, og er forbundet med hele verden via kontraktlige aftaler. Med sit vejbaserede netværk er GLS blandt de førende pakkedistributører i Europa. Koncernen har desuden datterselskaber i Canada og på USA’s vestkyst. GLS består af ca. 70 centrale og regionale hubs, ca. 1.400 depoter med ca. 28.000 last mile distributionsbiler og ca. 4.000 line hauls samt omkring 19.000 medarbejdere. I regnskabsåret 2019/20 genererede GLS en omsætning på 3,6 mia. euro og distribuerede 667 mio. pakker. 

Pressekontakt

Marketing og kommunikation

Marketing og kommunikation

Pressekontakt GLS Denmark og GLS Express 76 33 11 00