Gå til indhold

Pressemeddelelse -

GLS oplyser man har købt Dicom Canada

Amsterdam, den 10. september 2018. General Logistics Systems (GLS) har meddelt, at man har købt den canadiske pakkeserviceudbyder Dicom Canada af Wind Point Partners, en private equity-virksomhed med hovedsæde i Chicago.

Dicom Canada tilbyder hovedsageligt B2B-pakkeservices, og virksomheden opererer over hele Canada, med hovedvægt på de østlige provinser Ontario og Quebec. Canada er verdens tiendestørste økonomi¹, og Ontario og Quebec udgør 57 % af landets BNP². Dicom Canada er godt positioneret til at udnytte væksttendenserne i disse markeder, og GLS får dermed en allerede etableret markedsposition i denne økonomiske vækstregion.

Dicom Canada tilbyder landevejsbaseret pakke-, fragt- og logistiktjenester. Virksomheden driver et netværk på 28 depoter og samarbejder med partnere over hele Canada på at tilbyde logistikserviceydelser på tværs af Canada. Dicom Canada har over de seneste år haft en god vækst på både omsætning og overskud. Akkvisitionen omfatter ikke den amerikanske del af Dicom Canada.

GLS overtager virksomheden uden gæld og likvider til en samlet pris af 360 mio. CAD (ca. 238 mio.³ EUR). Dicom Canada har i de seneste 12 måneder indtil 30. juni 2018 en omsætning på 233 mio. CAD. Overtagelsen kræver ingen godkendelse af de regulatoriske myndigheder.

Rico Back, Chief Executive Officer Royal Mail Group, forklarer: ”Denne akkvisition er helt i tråd med GLS’ strategi om at udvide sine vækstområder udenfor Europa via målrettede og fokuserede akkvisitioner. Med en stærk repræsentation i det østlige Canada og et primært fokus på B2B-segmentet ligner Dicom Canadas forretningsmodel meget GLS’, hvor man tilbyder førsteklasses levering af høj kvalitet, baseret på pålidelighed og en udtalt kundetilfredshed.”

Dicom Canada vil fortsat være ledet af Rick Barnes, direktør for Dicom Canada, og det nuværende ledelsesteam. Hvad angår rapportering, vil Dicom Canada blive 100% konsolideret i GLS.

GLS koncernen

GLS, General Logistics Systems B.V. (hovedsæde i Amsterdam), tilbyder pålidelige, førsteklasses pakkeløsninger til mere end 270.000 kunder og tilbyder desuden ekspres- og logistikløsninger. ”Kvalitetsførende indenfor europæisk pakkelogistik“ er en grundsætning hos GLS, som også lægger vægt på bæredygtig handel. Med egne selskaber og partnere dækker koncernen 41 europæiske lande og otte amerikanske stater og er via kontraktsamarbejder forbundet med hele verden. GLS har omkring 50 centrale hubs og flere end 1.000 depoter og agenturer til rådighed. Med sit vejbaserede netværk er GLS en af de førende pakkeserviceudbydere i Europa. Omkring 18.000 medarbejdere og ca. 30.000 køretøjer arbejder dagligt for GLS. I regnskabsåret 2017/18 transporterede GLS 584 mio. pakker og havde en omsætning på 2,9 mia. EUR.

Dicom Canada

Dicom Canada er en transport- og logistikvirksomhed med hovedsæde i Montreal, Quebec. Dicom Canada arbejder indenfor de tre forretningsområder ekspres, fragt og logistik. Man tilbyder bl.a. serviceydelser som Overnight- og Second Day-pakker, stykgods, tredjepart logistik og Last Mile-services i både USA og Canada. Dicom Canada beskæftiger omkring 1.400 egne medarbejdere og gør på nogle områder også brug af underleverandører.

¹ Verdensbanken: BNP per capita (2017)

² Statistics Canada (2017)

³ Valutakurs CAD:EUR = 1 : 0,66

Anne Putz, Head of Communication & Marketing

+49 (0) 172 1781 105 eller anne.putz@gls-germany.com

Emner


GLS Denmark og GLS koncernen -

Kvalitetsførende inden for pakkedistribution i Europa.

GLS Denmark og GLS Express er selskaber af GLS, General Logistics Systems B.V. (med hovedsæde i Amsterdam). GLS leverer pålidelige pakkedistributionsløsninger af høj kvalitet til mere end 200.000 kunder og tilbyder derudover ekspres- og logistikydelser. "Kvalitetsførende inden pakkelogistik" – sådan lyder grundprincippet i GLS. Med egne selskaber og partnere dækker koncernen 45 lande, og er forbundet med hele verden via kontraktlige aftaler. Med sit vejbaserede netværk er GLS en af de førende udbydere af pakkedistribution i Europa. Koncernen er også til stede i Canada og på USA’s vestkyst. GLS råder over ca. 70 centrale og regionale hubs og ca. 1.400 depoter og agenturer. Omkring 19.000 medarbejdere, ca. 26.000 distributionsbiler og ca. 3.500 line hauls arbejder hver dag for GLS. I regnskabsåret 2018/19 transporterede GLS 634 mio. pakker og opnåede en omsætning på 3,3 mia. euro.

Kontakt

Marketing og kommunikation

Marketing og kommunikation

Pressekontakt GLS Denmark og GLS Express 76 33 11 00

Kvalitetsførende inden for pakkedistribution i Europa

Med mere end 1.750 PakkeShops i Danmark og et stærkt europæisk netværk er GLS en seriøs partner til det danske erhvervsliv.

GLS
Kokmose 3
6000 Kolding
Danmark