Gå til indhold
GLS forbereder sig til Brexit

Nyhed -

GLS forbereder sig til Brexit

Storbritannien er, uanset udfaldet af Brexit, fortsat et meget vigtigt eksport marked for Danmark.

GLS er i fuld gang med at forberede de toldtekniske håndteringer både i Danmark og i Storbritannien.

Udfortoldningen fra Danmark vil ske i Kolding, og fortoldningen i Storbritannien vil blive foretaget af Parcelforce.

For at lette overgangen er der flere ting, I som kunde allerede nu kan forberede:

1. Sørge for at I har alle nødvendige oplysninger på jeres modtager i Storbritannien:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnr.
  • Email adresse

2. Sørge for at have alle nødvendige oplysninger til købsfakturaen:

  • EORI nr. (Economic Operator Registration and Identication) på modtageren, dette er Storbritanniens CVR nr,
  • Toldtariff nr. på alle varer i sender
  • Netto / Brutto vægt på alle varer
  • Varebeskrivelse
  • Oprindelsesland pr. produkt
  • Værdi pr. produkt med valuta kode
  • Hvis der er flere varer med samme tariff nr. og oprindelsesland kræves der en sammentælling af disse.

3. Der kan med fordel oprettes et selskab / VAT nr. i Storbritannien

For at reducere omkostninger og gøre det lettere at indfortolde varer, kan man med fordel oprette et selskab / VAT nr. i Storbritannien.

Det gør det også lettere for modtagere i Storbritannien, at modtage varer fra EU, da I på denne måde kan fakturere jeres kunder i Pund med moms i Storbritannien på jeres faktura.

På grund af toldbehandling og eventuel ventetid ved grænsen, kan leveringstiden til Storbritannien blive forlænget i tilfælde af en "No Deal" (Hard Brexit).

I er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte jeres lokale konsulent eller vores Eksportafdeling for yderligere information.

Emner

Kontakt

Marketing og kommunikation

Marketing og kommunikation

Pressekontakt GLS Denmark og GLS Express 76 33 11 00

Relateret materiale

Kvalitetsførende inden for pakkedistribution i Europa

Med mere end 1.750 PakkeShops i Danmark og et stærkt europæisk netværk er GLS en seriøs partner til det danske erhvervsliv.

GLS
Kokmose 3
6000 Kolding
Danmark