Gå til indhold
Send med GLS - uden binding og uden oprettelse

Nyhed -

Send med GLS - uden binding og uden oprettelse

GLS lancerer i dag en ny portal til online køb af labels. Der er tale om en løsning, hvor kunden ikke behøver en printer for at kunne sende pakker med GLS. Labelen bliver printet i den lokale GLS PakkeShop.

Tiden med håndskrevne labels hos GLS er forbi. I dag lancerer GLS en ny online portal, som både den private forbruger og den erhvervsdrivende med et lille forsendelsesbehov kan benytte.

Uden binding og uden oprettelse til portalen er der nem adgang til pakkeforsendelse. Labelen bliver betalt direkte i portalen og med kontaktdata på både modtager og afsender, forventer GLS en øget leveringsperformance, da det nu er muligt at kommunikere med modtager eller afsender, hvis der skulle opstå udfordringer undervejs.

Udvidet produktsortiment
Med den nye løsning bliver det nu også muligt for dette segment at sende sin pakke med levering til en af de mere end 1.650 GLS PakkeShops. Dermed tilbyder GLS hele 5 forskellige leveringsmetoder – alt efter hvad der passer modtageren bedst.

Udover levering til en PakkeShop, kan du og så sende pakker til både erhvervs- og privatadresser – med og uden kvittering for levering. Hvis afsender ønsker, at GLS skal stille pakken uden kvittering, har de nu mulighed for at tilvælge det ved køb af label.

Send til udlandet
Det er fortsat muligt at sende pakker til landene indenfor EU. Med den datastrøm, der nu bliver genereret ved indtastning i portalen, forventer GLS også en forbedring i serviceringen af modtagerne i udlandet. Gennemskueligheden sikrer, at kontaktdata som mail, mobilnr. og adresse er tilgængelig i systemerne og ikke længere kun på den fysiske pakke.

Det stiller naturligvis fortsat krav til indtastning af korrekte informationer fra starten, men når det er videregivet, kan mange spørgsmål løses lokalt i udlandet.

Printer ikke nødvendig
Udviklingen er gået stærkt de seneste år og det tager løsningen også højde for. Det er derfor ikke nødvendigt at printe en label til pakken, inden man indleverer den i en PakkeShop – det sørger PakkeShoppen for, når du indleverer pakken til GLS.

”Vi er glade for at kunne tilbyde en online portal til køb af labels, så kunden har mulighed for at betale fragten og gøre sin forsendelse færdig hjemmefra. Da mange ikke har en printer i hjemmet længere, kan kunden nu få printet labelen i vores PakkeShop”, fortæller General Manager for GLS i Danmark, Karsten Klitmøller.

Helt papirløs er løsningen nemlig ikke. Der skal fortsat en adresse og et pakkenr. på pakken, så GLS kan sikre korrekt levering og sporbarhed hele vejen fra afsendelse til levering.

Emner

Kontakt

Marketing og kommunikation

Marketing og kommunikation

Pressekontakt GLS Denmark og GLS Express 76 33 11 00

Kvalitetsførende inden for pakkedistribution i Europa

Med mere end 1.750 PakkeShops i Danmark og et stærkt europæisk netværk er GLS en seriøs partner til det danske erhvervsliv.

GLS
Kokmose 3
6000 Kolding
Danmark